Kredser om: Saturn
Halve Storakse: km
Masse: e23 kg
Radius: km
Omløbstid: dage
Rotationstid: timer
Tyngdekraft: m/s^2
Titan fotograferet af Voyager 2 i
Titan blev opdaget af Christiaan Huygens i som den første måne omkring planeten Saturn. Titan kredser om Saturn i en afstand af 1,2 millioner kilometer med en omløbstid på 15,5 døgn. Titans bane har en excentricitet på 0, (Jordens månes bane har 0,) og en hældning i forhold til Saturns ækvatorplan på 0,33° (Jordens månes bane hælder 5° i forhold til Jordens ækvatorplan). Titan har en diameter på km og er dermed den næststørste måne i solsystemet kun overgået af Jupitermånen Ganymedes. Titans afstand til Saturn er næsten 10 gange afstanden fra den yderste rand af Saturns mange ringe i forhold til Saturn.
I påviste Gerard Peter Kuiper, at Titan havde en tæt atmosfære. Kun én anden måne i solsystemet har en atmosfære, nemlig Triton, og Tritons atmosfære er meget tynd. I november passerede Voyager 1 tæt forbi Titan. Det viste sig at Titan var omgivet af et tæt skydække, således at ingen overfladedetaljer kunne afsløres. Til gengæld blev det konstateret, at atmosfæren hovedsagelig består af kvælstof, og trykket ved over fl
Titan (måne)
- For alternative betydninger, se Titan.(Se også artikler, som begynder med Titan)
Titan er planetenSaturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månenGanymedes. Den blev opdaget, i øvrigt som den første Saturn-måne, den marts af den hollandskeastronomChristiaan Huygens.
Navngivning
[redigér | rediger kildetekst]Huygens kaldte sin opdagelse for Saturni Luna (latin for "Saturns måne"; kan også skrives som Luna Saturni), men senere opdagede Giovanni Domenico Cassini yderligere fire måner omkring Saturn, nemlig Dione, Iapetus, Rhea og Tethys. I de følgende næsten år endte det med at man simpelthen nummererede Saturn-månerne med romertal som det også blev gjort for Jupiters måner.
De "moderne" navne på Saturns måner, herunder Titan, stammer fra titanerne fra den græske mytologi: De blev foreslået af John Herschel i hans publikation fra ; Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope.
Udforskning af Titan
[redigér | rediger kildetekst]Titan har, som den eneste måne i solsystemet, en tæt atmosfære, som indtil for nylig har hindret udforskningen af selve overfladen. Da rumsonde
Titan, Saturnmåne opdaget i marts af Chr. Huygens. Titan befinder sig langt fra Saturn, 1,22 mio. km, og er med en radius på km den største Saturnmåne og Solsystemets næststørste (efter Jupitermånen Ganymedes). Den er dermed større end både Merkur og Månen. Titan blev fotograferet på nært hold af Voyagersonderne i , men selvom Voyager 1 passerede kun km fra Titan, sås kun den næsten ensfarvede orange atmosfære.
Titan er enestående som måne ved, at den er omgivet af en tæt atmosfære, der består af kvælstof (%), methan (%) og måske argon (%). Titan er ikke stor nok til at holde på atmosfæren, og dens tilstedeværelse er derfor kun mulig ved konstant fordampning fra overfladen. Fotokemiske reaktioner oppe i Titans atmosfære menes at have omdannet methan til ethan (C2H6), ethen (C2H4), ethyn (C2H2) og (med kvælstof) til hydrogencyanid (HCN). Der er også påvist tilstedeværelsen af CO og CO2. Overfladetemperaturen er 94 K (− °C), og lufttrykket formodentlig 1,5 atm. Pga. alle de organiske molekyler, som er til stede i atmosfæren, er muligheden for liv til stede på Titan.
Geologisk set består Titan formodentlig af en stenkappe omgivet af flere lag
Forside
Planeterne Solen, Månen
Gasplaneternes måner/ringe
Jupiter
Saturn
-Måner side 1
-Måner side 2
-Måner side 3
-Måner side 4
-Måner side 5
-Måner side 6
-Fakta om månerne
-Ringe
-Fakta om ringene
Uranus
Neptun
Universet
Astro-Quiz
Ordforklaring
Læg en besked i gæstebogen
| Titan er Saturns største måne. I græsk mytologi var titanerne en familie af giganter, børn af Uranus og Gaia, der forsøgte at regere i himlene, men blev væltet og erstattet af Zeus familie. |
| Man troede længe at Titan var den største måne i solsystemet, men nyere observationer har vist at atmosfæren er så tyk, at dens faste overflade er mindre end Ganymedes. Titan er dog større i diameter end Merkur, og større og mere massiv end Pluto. Et af formålene med Voyager1-missionen, var at studere Titan. Voyager1 kom helt ind til km. fra overfladen. På de få minutter det varede, lærte man mere om Titan end i de foregående år. Alligevel ved man utrolig lidt om den måne. Titan er indhyllet i en tyk atmosfære, og overfladen er fuldstændig usynlig i synligt lys. Cassini-missionen skal kortlægge overfladen med radar, ligesom Magellan gjorde på Venus. Alt hvad Voyagerbille
. |